3 tegn på, at der er et uudnyttet feminint potentiale

Jeg har efterhånden været til de første møder med ”ægte” skeptikere, hvor jeg har testet mit projekt og mine teser af. Og den mest gængse indvending, jeg har mødt, er: ”Jeg synes slet ikke der er et problem…?”. Åh nej! Hvis I virksomheder, jeg så gerne vil overbevise om, at I sidder på en guldgrube, ikke kan se potentialet, er der ikke meget at udrette for mig. Så nu lægger jeg mig i selen for at forklare (uden klynk), hvori potentialet består, og hvorfor det ikke er udnyttet tilstrækkeligt.

Jeg har samlet et par paradokser, der belyser problemet. Jeg håber, de kan danne basis for en underen over årsagerne til dem, så vi derigennem kan blive enige om, at der lurer et potentiale derude, som vi ikke har udnyttet til fulde endnu.

54% af dimmitenderne fra længerevarende videregående uddannelser var i 2009 kvinder. Og de giver udtryk for at være mindst lige så ambitiøse som deres mandlige modparter, når de forlader deres uddannelse. Alligevel var der kun 28 kvinder i Berlingskes ”Talent 100” masse i 2014.

Hvorfor svarer den kvindelige dimmitendmængde ikke til den talentmasse, der bliver identificeret, når de unge har været i gang med deres karriere i 5 år? Det umiddelbare svar synes lige til: At der jo nok er nogle årsager til, at kvinderne vælger ikke at lade sig promovere som ”talent”. Men vælger kvinderne det selv, og i bekræftende fald - hvad er så årsagerne? Vi ved det ikke. Vi har ideer og gisninger, men ingen har undersøgt det til bunds. Skulle vi ikke tage at finde ud af det, så vi kan få bearbejdet de årsager og hjælpe nogle flere kvinder med at udleve de ambitioner, de sidder og putter med?

Karrierekvinder lever i højere grad som ugifte end –mænd. Men på trods af det er risikoen for at blive skilt 50% større for karrierekvinder end -mænd.

Hvorfor kan karrierekvinder ikke få familielivet til at fungere lige så godt som karrieremændene? Man kan ”fremdrømme” rigtig mange årsager, men vi ved faktisk ikke, hvorfor. Skulle vi ikke tage at finde ud af det, så vi kan få skilsmisseraten ned (og børnetallet op – det har vi brug for!)?

Kvinder har aldrig været mere aflastede i at få hverdagens praktikaliteter til at hænge sammen. Alligevel føler 2 ud af 3 kvinder i dag, at hverdagen er stressende, og 25% siger, at de ofte har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til.

Hvad er det for nogle strømninger, der gør, at kvinder finder det så udmattende at være til? Ofte er tid og praktik blevet beskyldt, vi har jo netop stadfæstet, at det aldrig har været praktisk lettere at være kvinde. Så svarene må skulle findes et andre steder. Skulle vi ikke tage at finde dem, så vi kan få nogle mere tilfredse og tilpassede kvinder - for tilfredshed og glæde skaber som bekendt protuktivitet? Og produktivitet vil vi jo gerne have, ikke?  

Med disse paradokser slår jeg ikke på tromme for, at det er uretfærdigt eller synd for os kvinder. Vi har sikkert vores årsager. Men det er en dårlig investering for samfundet at have et helt køn, der føler sig utilfredse, utilpassede og u-optimerede i de omgivelser, de befinder sig. 

Problemet er, at der ikke rigtig er nogen hidtil, der for alvor og én gang for alle har belyst årsagerne, og de forsøg, der har været, er ofte druknet i fnidder om ”diskrimination” og ”uretfærdighed”. Nej, kvinder bliver ikke diskrimineret, og det er ikke synderligt uretfærdigt, at det er som det er. Men vi skylder da os selv (m/k) og vort samfund at finde frem til, om disse paradokser kan imødekommes, så potentialet, der bobler under overfladen hos mange kvinder kan få fuld skrue, så det kan bidrage til den vækst, vi alle sammen så gerne vil have.

Dét er en god investering for samfundet.

Kan du stadig ikke se potentialet? Beskriv din tvivl nedenfor - så skal jeg forklare mig :)

0 kommentar(er)

Skriv din kommentar her